Kirkens inventar

DØBEFONTEN

Af inventar fra middelalderen er der bevaret forbavsende lidt i Måløv kirke, Der er således hverken det triumf­krucifiks eller de figurer fra en alter­tavle, som findes i så mange andre kirker. Kildematerialets tavshed kunne tyde på, at de aldrig har været der.

Kun døbefonten er middelalderlig. Det er en romansk granitfont, uden af­løb, af den såkaldte Roskildetype. Fon­tens kumme er kedelformet med skråafskæring nedadtil. Godt et par cen­timeter under overkanten er der hele vejen rundt udhugget et tovsnoet bånd, En tyk, glat vulst er anbragt på den kegleformede fod ved overgangen til kummen. Døbefonten tilhører en af de allermest almindelige sjællandske typer, der formentlig er udgået fra et stenhuggerværksted i Roskilde.

I overensstemmelse med det mid­delalderlige dåbsritual har døbefonten oprindelig været placeret vestligt i kir­ken. Af oplysninger i kirkens regnska­ber fremgår det, at døbefonten i 1729 var opstillet i tårnrummet. Senere er den blevet f1yttet, først til en plads i korbuen, hvor den stod inden restau­reringen i  1930'rne, derefter til sin nu­værende placering i skibets nordøstlige hjørne, overfor prædikestolen.

Det er uvist, om døbefonten har været bemalet i middelalderen, men i forbindelse med renoveringen af kirke­rum og inventar i 1740'rne forsynede Hans Nielsen, Ganløse, fonten med en marmoreret bemaling. Af ministerielle skrivelser fra 1860'erne fremgår det, at kirkernes middelalderlige stenskulptur, herunder også døbefontene, skulle renses for bemalinger. I Måløv kirke har denne påbudte afrensning dog først fundet sted i sidste århundrede, da det vides, at fonten i 1902 var ma­let lysebrun.

ALTERET

Kirkens nuværende alter, der blev opstillet i 1939, er af egetræ, På for­siden ses et udskåret Kristusmono­gram, bestående af de græske bog­staver khi og rho, flankeret af de - li­geledes græske - bogstaver alfa og omega, der betegner, at Kristus er begyndelsen og enden (jfr. Johannes åbenbaringen 21,6). Såvel monogram som bogstaverne alfa og omega er forgyldte.

Ved alterets bagkant er der et lavt retabel, hvorpå der står et citat fra Matthæusevangeliet (11,28): Kommer hid til mig alle, som arbeide og ere besværede, og jeg vil give Eder hvile, Tidligere var der ovenpå retablet an­bragt et udskåret cirkelkors.

PRÆDIKESTOLEN

Prædikestolen, der er af egetræ, er udført i årene 1600-25. Stolen består af fire fag, der adskilles og indrammes af hjørnehermer. Hvert enkelt fag be­står af et smalt, rundbuet felt indram­met af udskæringer i et lavt fladsnit, der efterligner metalbeslag. På præ­dikestolens hjørner er anbragt fem hermer, kvinder og mænd skiftevis, og alle med nøgen overkrop; frugtbundter udsmykker hermeskafterne. I frisen over hermerne er der på hjørnerne placeret udskårne englehoveder, og i postamentet under hætteklædte el­ler diademsmykkede hoveder, også disse indrammet af et fladsnit, der ef­terligner metalbeslag.

Prædikestolen i Måløv kirke er et typisk eksempel på en prædikestol fra højrenæssancen, idet udskæringerne er begrænset dels til de fladsnit, der indrammer de rundbuede felter og hovederne i postamentet, dels til hjør­nehermerne. På de senere, brusk­barokke prædikestole findes der også udskæringer i de enkelte fags felter. Ligeledes er hermerne, for hvilke de grafiske forlæg genfindes i samtidens mønsterbøger, typiske for tiden ved at være uden attributter. Navnet på den snedker eller det værksted, der stod bag udførelsen af prædikestolen kendes ikke. Det kan meget vel have været et lokalt værksted, da præd­ikestolene i nabokirkerne, Ballerup og Veksø, er udført af de samme hånd­værkere. Måløv kirke hørte i 15- og 1600-tallet under Københavns len, og initiativet til prædikestolens udførelse og opsætning må være blevet taget af den københavnske lensmand, der sammen med provst og biskop havde ansvaret for, at kirken blev vedligeholdt og havde det nødvendige inventar.

I 1747 blev prædikestolen istandsat af HansNielsen, Ganløse. Ved den lejlighed blev alt træværket bemalet, en staffering hvoraf størstedelen sene­re igen er blevet fjernet. Af Hans Niel­sens udsmykning er i dag blot bevaret evangelistbillederne i portalfelterne. Hver evangelist er ledsaget af sit sym­bol. I feltet nærmest opgangen ses Matthæus med en bog i hånden; han vender hovedet mod englen, der kig­ger ham over skulderen. I det følgende felt står Markus i færd med at skrive i en bog, mens løven ligger ved hans fødder. Evangelisten Lukas ses i det tredje felt med oksen ved fødderne. Lukas står med en opslået bog i venstre hånd, mens den højre, med en pen, er højt løftet. I det fjerde felt, nærmest væggen, ses evangelisten Jo­hannes. Også han står med bog og pen, mens ørnen kigger frem nederst til højre i feltet.

Prædikestolshimlen er samtidig med stolen. Den har udskårne engleho­veder på hjørnerne og Helligåndsduen malet på undersiden.

ORGEL

Kirken fik i 2001 nyt orgel! Det gamle var blevet kasseret, selvom det i orgelmæssig sammenhæng kun havde den beskedne alder af omkring 45 år.

Grunden til at det havde fået dødsstødet, var flere forhold:

·        For det første var orgelet oprindeligt ikke blevet lavet til specielt Måløv Kirke, så hverken arkitektur eller disposition kunne siges at være indrettet til kirkens forhold.

·        For det andet var det umuligt at få orgelet til at stemme på grund af de fysiske forhold

·        For det tredje var instrumentet efterhånden godt slidt, og bedømmelsen var, at selv en grundig hovedreparation ikke ville kunne betale sig!

Derfor gik menighedsrådet i gang med at undersøge mulighederne for at anskaffe sig et nyt instrument. Det antog Per Kynne Frandsen som konsulent, da man havde været meget glad for hans arbejde i forbindelse med det gamle orgel.

Efter flere ekskursioner rundt om på Sjælland, hvor man hørte og så på mange forskelligartede løsninger, besluttede man sig omsider for at lade Carsten Lunds Orgelbyggeri om at komme med et tilbud på kirkens ny orgel.

De kriterier, der blev lagt til grund for disposition, var følgende:

·        Orglet skulle først og fremmest være et liturgisk instrument, idet hovedopgaven vil være at spille til gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

·        Endvidere skulle orglet være velegnet som akkompagnementsinstrument for at kunne støtte og videreudvikle korarbejdet og det øvrige musikliv ved kirken.

·        Orgelet skulle have en stor dynamisk spændvidde, idet kirkens akustik ændres voldsomt fra at være næsten tom til en helt fuld kirke.

 Der blev truffet aftale med arkitekt Rolf Graae om at tegne orgelfacaden. Desværre nåede han ikke at fuldføre på grund af sin pludselige død. Hans ideer om at placere orglet på vestenden i tårnrummet med en åbning af et gammelt vindue i sydsiden til følge blev dog fulgt for at få en optimal placering, såvel arkitektonisk som musikalsk.

Carsten Lund ville gerne tegne orgelet selv og tog et naturligt udgangspunkt i kirkerummets overvejende romanske strenge linjer. Udsmykningen består enkelt af røde felter, der modsvarer facadepibernes øvre linjer og felterne bag ved de største facadepibers pibefødder, samt forgyldte labier og cymbelstjerne.

Efter en grundig gennemgang af mulige dispositioner med den til rådighed værende plads, endte man med med et orgel på seksten stemmer og en transmission fordelt på to manualer og et pedal. De to manualværker har hver syv stemmer, og pedalet to samt en transmitterende stemme. Orglet har fantastisk stor dynamik blandt andet på grund af en særdeles effektiv svelle.

Orglets fulde disposition kan læses nedenfor:

HV:    Blokfl 8', Principal 8', Voce umana 8', Oktav 4', Trompet 8', Oktav 2', Mixtur IV,

SV:    Fugara 8', Gedakt 8', Rørfløjte 4', Nasat 2 2/3', Gemshorn 2', Terts 1 3/5', Obo 8'

PV:    Subbas 16', Gedaktbas 8' (delvis transmission fra subbas), Fagot 16',

Koblinger:    SV - HV, SV 16' - HV, HV - PV, SV - PV, HV 4' - PV

Cymbelstjerne

Tremulant for hele orgelet